Med godt 80 koncerter Danmark rundt på årlig basis er duoen et af landets absolut mest utrættelige, og elskede, livebands, hvor sangene fra Sko/Torps bundsolide bagkatalog – der har strukket sig over adskillige årtier, siden de i 1990’erne cementerede deres status som et af landets mest velansete orkestre – har fået nyt liv i intime, akustiske rammer.

»Når man har været på landevejen siden 2005, kommer man på et tidspunkt til et punkt, hvor man har brug for noget ny brænde på bålet. Vi er skabende kunstnere
og laver løbende nye malerier – men de skal også udstilles, så folk kan opleve og mærke dem. De nye sange, vi har valgt, hænger smukt sammen med vores tidligere meritter«, forklarer Søren.

Derfor har det været følelsen fra de akustiske koncerter, som har været helt central for Sko/Torp at genskabe på deres seneste album ”After Hours” fra 2016. For duoen handler det om at holde musikken varm, akustisk og ærlig med fokus på de vedkommende tekster. ’After Hours’ er lyden af de sene aftentimer – de stunder, hvor man for alvor reflekterer – hvor Palle Torps eminente guitarspil og Søren Skos sjælfulde vokal maler emotionelle billeder over albummets 10 numre.

Køb billet