I 2018 præsenterede vi jer for et nyt koncept:
Stilhed / Musik / Mennesker
Ideen var der, tankerne og drømmene var store, men den sad bare ikke helt i skabet – vi kan gøre det meget bedre.

Vi har et ønske om, at Fanø Vesterland skal byde på så mange særlige oplevelser som overhovedet muligt.
🔹 Musikken og festen, som vi kender den, kan ingen tage fra os – den skaber I som gæster, de frivillige og alle artisterne.
🔹Menneskerne – alle jer som har Fanø Vesterland i hjertet, som er nysgerrige og som bakker op om nye tiltag og de særlige oplevelser, som vores lille ø-festival danner rammerne for.
🔹Stilheden og nærværet omkring en lyttekoncert, hvor alle gæster, frivillige og artisten er fælles om at skabe en helt særlig og intens oplevelse – det er meningen med konceptet STILHED / MUSIK / MENNESKER.

Så i 2019 gør vi det selvfølgelig igen – og som noget nyt starter begge dage med en Stilhed / Musik / Mennesker koncert i det store telt. Baren lukkes, bænke stilles op og alle interesserede mødes omkring netop det at lytte til musikken. Efter koncerten åbner baren igen, og festen fortsætter, som vi kender den fra Fanø Vesterland.

@John Smith (UK) er fra Liverpool, og han spiller den ene af de to Stilhed / Musik / Mennesker koncerter. Vi er kæmpe fan af singer & songwriter musikken, og vi elsker guitarister, der behersker det at spille på en akkustisk guitar – det gør John Smith i den grad. At han ovenikøbet skriver fantastiske sange og har en helt unik stemme gør bare, at vi glæder os endnu mere til den her koncert. Og I kan roligt gøre det samme.

Køb billet