I august brød Hymns from Nineveh tre års udgivelsespause med den lysende popsang Stråle – Tåre – Dråbe.

Sangen har fået en overvældende varm modtagelse både på radio, tv og på streamingtjenesterne.

Hymns from Nineveh, slog for alvor igennem med radiohittet “A Kid on the Beach”, og det anerkendte orkester, centreret omkring sanger og sangskriver Jonas H. Petersen, har med deres fire albums arbejdet sig ind i hjerterne hos både anmeldere og et stort publikum.

Med en ny single i oktober, den storslåede efterårshymne Kastanjer, løfter Hymns from Nineveh sløret for, at der kommer et dansksproget album d. 21. februar 2020. Albummet følges af en række intime koncerter med fuld bandbesætning rundt i landet til foråret, og så gæster de Fanø Vesterland til maj.

Live er Hymns from Nineveh kendt for at levere enestående smukke og nærværende koncerter, hvor “det er svært ikke at blive rørt” (GAFFA), og bandet har høstet stribevis af 5- og 6 stjernede anmeldelser.

Køb billet