Spritnyt dansk band, HUGORM, bider fra sig og annoncerer debut-koncerter og debut-EP. Kend den på det siksakstribede mønster og det stærke giftbid: Hugormen er Danmarks farligste dyr. Bandet HUGORM er blevet til som et lystdrevet producer-projekt i Klitmøller Cold Hawaii, hvor de tre tilflyttere Simon Kvamm, Morten Gorm og Árni Bergmann Jóhannson opdagede, at de delte den samme trang. En trangtil at ventilere deres skråt-op-fingre i musik.

Morten havde laveten ordentlig bunke instrumental-skitser; midt om natten mens hans familie lå og sov, sad han på sit badeværelse med høretelefoner på og lod sin guitar brække sig ind i ”Garageband” på computeren. Skitserne blev tilden spæde start for hugormen, der snart voksede sig større og stærkere, som de tre mødtes over musikken og begav sig dybere ned i, hvad denne hugorm egentlig var for en størrelse.

HUGORM er lyden af en knallert 45, der møder en kamel på stranden ved Vesterhavet:koldfrontskeyboards, blæsende bastante beats, den rockede rastløshed og så naturligvis det maleriske melodiøse. Som HUGORM selv siger om musikken: ”Massive Attack møder Malk De Koijn møder Prodigy møder Post Malone møder Love Shop møder Beastie Boys.

Vi kan godt lide 90’erne samt ord, der smager af salmiak.”Bag HUGORMs tekstunivers ligger der, hvad bandet refererer til som katarsis–en sjælerensning og maskingeværssalve af indestængte tanker og følelser. Det bevæger sig fra det rablende og sprog jonglerende til det decideret spiddende.

HUGORM er den bløde mand, der bider fra sig. Katarsis er også centralt, når det kommer til HUGORM live. ”Det handler om at rase ud, rense ud og ikke mindst spasse ud”, som frontmand Simon Kvamm siger. HUGORM på en scene er en helt ekstraordinær total-oplevelse – den får vi til Vesterland 2020.

Køb billet