Allan Olsen er altid gået sine egne, snørklede veje. I 2013 satte han således helt nye standarder for musikudgivelse i Danmark. Albummet ”JØWT” udkom kun i Vendsyssel og blev solgt hos de lokale SPAR-købmænd. Alligevel blev ”JØWT” én af årets mest solgte udgivelser i Danmark.

Gennem en 40 år lang karriere er det blevet til i alt 18 plade- og bogudgivelser fra Allan Olsen’s værksted. Og mange nomineringer og hyldester – herunder seks Danish Music Awards.

I efteråret 2016 har Olsen turneret for første gang i 10 år med orkester. Gaffa kvitterede med fem stjerner og skrev blandt andet: ”En respektaftvingende præstation fra Olsen og det mere end solide band.” Vi glæder os helt vildt til at præsentere Allan Olsen og bandet.

Køb billet