Fanø Vesterland

Musik / Mad / Mennesker

Helt ude vestpå, hvor der blæser en frisk brise og dufter af hav, har vi skabt en festival med kærlighed til musik, mad og mennesker.

Vi glæder os til at se jer til Fanø Vesterland 2019.

Kh Alle os fra Fanø Vesterland.

Læs mere

Praktiske informationer

Fanø Vesterland skal være et rart sted at være – både for vores gæster, vores artister og vores frivillige.

En helhedsoplevelse, hvor det kan mærkes, at vi har kærlighed til musikken, maden og de mennesker, der alle er en del af Fanø Vesterland.

Vi har forsøgt at samle nogle af de mange praktiske informationer herunder. Hvis der er spørgsmål, der trænger sig på, så ring eller skriv til os.

Velkommen til Fanø Vesterland – vi glæder os til at dele Fanø med dig.

Køb billet

Organisationen bag

Fanø Vesterland er en forening.

Foreningens formål er:

At afholde en årlig musikfestival med fokus på musik, mad og mennesker.

At stille sig til rådighed for at understøtte udvikling af kultur, erhvervsliv og turisme gennem koordinering og samarbejde omkring visioner samt konkrete initiativer og arrangementer.

At uddele et evt. overskud i foreningen til velgørende formål, hovedsageligt på Fanø, f.eks. til gavn og glæde for sportsklubbers ungdom, spejdere, musik- og teaterforeninger og lign. og til aktiviteter som i øvrigt opfylder bestemmelserne for SKATs regler for momsfritagelse.

Bestyrelsen består af:

Sofie Valbjørn, Formand

Jesper Møller Pedersen

Lars Bode Sejerup

Mathilde Valbjørn

 

Ledelsen består af:

Jesper Møller Pedersen, Arrangør og daglig leder

Sekretariatet består af:

Jesper Møller Pedersen, Arrangør og daglig leder @: jesper@fanovesterland.dk

Lars Lauridsen, Frivillig- og bar-koordinator @: lars@fanovesterland.dk

Kaj Zeuthen Jensen, Økonomiansvarlig @: kaj@fanovesterland.dk

Stine Lindharth Pedersen, Kommunikations- og Presseansvarlig @: presse@fanovesterland.dk

 

 

Festivalpladsen

Festivalpladsen er beliggende 2 min. gang fra Fanø færgen på adressen:
Postvejen 8, 6720 Fanø (Pladsen ved Lystbådehavnen) – følg havnepromenaden mod festivalpladsen.

Fanø Vesterland åbner fredag kl.11.00 – 00.55 og lørdag kl.10.00 – 00.55.

Armbånd

Du skal enten medbringe din købte billet i papirform, som du har modtaget på  e-mail ved bestilling men allerhelst på din smartphone, så bliver både vi og naturen ekstra glade. Hvis du ikke medbringer din billet, så har vi ikke mulighed for at lukke dig ind på festivalpladsen – så HUSK din billet.

Vi vil rigtig gerne have besøg af børn til Fanø Vesterland, men det er jeres ansvar at børnene får en god oplevelse. Børn til og med 12 år er gratis ifølge med en voksen. Fra 13 år og opefter skal der købes en alm. festivalbillet.

 

Musikken

Fanø Vesterland er en lille ø-festival med plads til ca. 2.500 gæster pr. dag. Det betyder bl.a. at vi hverken økonomisk eller størrelsesmæssigt har mulighed for, at præsentere de helt store danske- eller udenlandske artister. Til gengæld har vi mulighed for at præsentere en masse fantastiske artister, der har noget på hjerte, og samtidig også vil jer og alle os fra Fanø Vesterland.

Musikken på Fanø Vesterland skal overraske, glæde og give os oplevelser.

Vi ønsker os, at I tager godt imod alle artisterne på festivalen. Skulle der mod forventning komme en artist du ikke umiddelbart er vild med, så gi´ det lige en chance alligevel. Festival og livemusik generelt er en helhedsoplevelse, hvor musikken, stemningen og omgivelserne er med til at skabe den særlige oplevelse, og særlige oplevelser får man oftest, når man mindst forventer det.

Mad & drikke

Vi er stolte af vores lokale producenter og leverandører, der med Fanø i hjertet serverer mad og drikke af høj kvalitet. Vi vægter økologi og bæredygtighed højt.

Der findes et bredt udvalg af mad og drikkevarer på festivalpladsen. Der er både til frokost, eftermiddag, aften og natmad og selvfølgelig med et stort udvalg af forskellige drikkevarer. På festivalpladsen findes der forskellige områder med siddepladser til spisende gæster.

Egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes på festivalpladsen.

De fleste madboder har glutenfri-versioner af deres menuer – spørg i boden.

Handicappet til Fanø Vesterland

Der er som udgangspunkt adgang for folk i kørestol de fleste steder på pladsen. Det skal dog bemærkes at underlaget kan være ujævnt.

Spørg en medarbejder om vej til det nærmeste handicaptoilet.

Til musikere og artister

I er altid meget velkommen til at kontakte Fanø Vesterland med henblik på at komme til at spille på festivalen. Send en mail til  jesper@fanovesterland.dk med et link til musikken og en beskrivelse af artisten.

Bemærk dog, at vi kun kontakter jer i det tilfælde, at vores booker finder det muligt at præsentere artisten på festivalen.

Billetter

Du skal enten medbringe din købte billet i papirform, som du har modtaget på  e-mail ved bestilling eller på din smartphone. Hvis du ikke medbringer din billet, så har vi ikke mulighed for at tjekke, om du har købt en billet, og derfor ikke mulighed for at lukke dig ind på festivalpladsen. Børn til og med 12 år er gratis ifølge med en voksen. Fra 13 år og opefter skal der købes en alm. festivalbillet.

Førstehjælp

Fanø Vesterland har udarbejdet en beredskabsplan i tilfælde af skade/ulykke. I tilfælde af en skade/ulykke, kan du henvende dig i beredskabsteltet, hvor der under hele festivalen vil være hjælpere tilstede.

Kontakt en af medarbejderne på Fanø Vesterland, hvis du er i tvivl – samtlige medarbejdere bærer trøje eller t-shirt med Fanø Vesterland logo på.

 

Overnatning på Fanø

Der er næsten 3.000 sommerhuse på øen. Bl.a. ved Fanø Bad, Rindby Strand og Sønderho. Sommerhuse er især ideelt til familier eller større grupper fordi der er masser af plads.

Camping er en populær overnatningsmulighed på Fanø. Her finder du hele syv familiedrevne campingpladser, så der er noget for enhver smag.

Fanø byder også på hyggelige og historiske kroer. Derudover finder du en lang række små private bed & breakfast steder.

Se mere på visitfanoe.dk

Fanøfærgen

Sejlturen fra Esbjerg til Fanø tager kun 12 minutter og  der er altid flere overgange i timen.

Den sidste færge sejler først kl. 02.15 fra Fanø – både fredag og lørdag aften/nat, så der er god tid til at nå færgen, efter festivalpladsen lukker kl. 01.00. Færgen sejler iøvrigt flere gange efter midnat, så I kan komme til fastlandet løbende hele aftenen.

https://www.fanoelinjen.dk/fartplan/

Information

363 dage om året kan du henvende dig til Fanø Vesterland på info@fanovesterland.dk. Under selve festivalen, kan du altid kontakte en af festivalens medarbejdere, der vil være behjælpelig med information.

Parkering

Tag cyklen til Fanø Vesterland – alt andet kan ikke betale sig.

Sikkerhed

Fanø Vesterland har udarbejdet en beredskabsplan i tilfælde af skade/ulykke. I tilfælde af en skade/ulykke, kan du henvende dig i beredskabsteltet, hvor der under hele festivalen vil være hjælpere tilstede.

Kontakt en af medarbejderne på Fanø Vesterland, hvis du er i tvivl – samtlige medarbejdere bærer trøje eller t-shirt med Fanø Vesterland logo på.

Fotoudstyr

Det er ikke tilladt at medbringe fotoudstyr på festivalpladsen. Der må ikke tages billeder til Fanø Vesterland, som skal bruges i kommerciel sammenhæng, uden de nødvendige tilladelser. Ønsker du at medbringe professionelt fotoudstyr og tage fotos til kommerciel brug, skal du kontakte festivalledelsen på info@fanovesterland.dk

Politi

Der vil gennem hele dagen være politi til stede på festivalpladsen. Kontakt evt. en security vagt eller en festivalmedarbejder, hvis ikke politiet er i nærheden.

Tag hensyn

Vi opfordrer alle festivalgæster, artister og hjælpere til at Fanø Vesterland afvikles i god ro og orden. Tag hensyn til dine medmennesker, musikken, festivalområdet og vores naboer.

Lad os sammen få en fantastisk festival.

Det er tilladt at medbringe sin egen campingstol, men der skal tages hensyn til øvrige gæster mht. placeringen af denne, ligesom man ikke kan forvente, at udsynet fra stolen kan være optimal.

Børn på Fanø Vesterland

Børn i alle aldre er velkommen til Fanø Vesterland. Børn til og med 12 år er gratis i følge med voksen.

Fra 13 år og opefter skal der købes en alm. festivalbillet.

 

Rygning på Fanø Vesterland

Fanø Vesterland sælger ikke tobaksvarer på festivalpladsen.

Der er rygning forbudt i samtlige telte på pladsen.

Det er tilladt at ryge under åben himmel på festivalpladsen.

Stilhed / Musik / Mennesker

Nogen går til koncert for at lytte til musikken, og andre går til koncert for at hygge med vennerne.

Sådan skal det være – og på Fanø Vesterland er der plads til begge dele.

Med konceptet Stilhed / Musik / Mennekser har vi valgt at starte begge dage med koncerter, hvor det er meningen, at der skal lyttes til musikken. Derfor omdannes det store telt til “koncertsal” under den første koncert både fredag og lørdag. Det betyder bl.a., at baren lukes under koncerten og at der skal være fuldstændig ro og fokus på musikken.

Efter den første koncert både fredag og lørdag fortsætter festivalen med fuld fest og musik, som vi kender det.

Vi håber meget I vil respektere og tage godt imod det nye tiltag – heldigvis er der en masse områder på festivalpladsen, hvor der både kan snakkes og festes imens Stilhed / Musik / Mennesker står på.

 

Bus og Taxa

Til de af jer der overnatter på Fanø, er der forskellige muligheder for at komme rundt på øen.

Vi har både busser og taxa.

Fanø Vesterland har ikke transport – det skal festivalgæsterne selv sørge for.

Læs mere herunder:

Taxa: Tlf 88443399

Bus: https://www.fanoe.dk/borger/faerge-bus-og-taxa/kollektiv-trafik-bus

 

Kontantfri festival

Fanø Vesterland er en kontantfri festival.

Det betyder, at du ikke kan betale med kontanter på festivalpladsen. Hvis du medbringer kontanter, så har du mulighed for at gå til banken på festivalpladsen – her kan du indsætte dine kontanter på et Fanø Vesterlandkort – dette kort kan benyttes i samtlige barer og boder på festivalpladsen

Du kan selvfølgelig også betale med diverse betalingskort.

 

Falske billetter

Billetterne til Fanø Vesterland 2019 blev udsolgt hurtigere, end vi turde drømme om. Det er en vanvittig situation, som gør os stolte og glade for den opbakning, vi får fra alle jer.

Den udsolgte situation gør desværre også, at risikoen for at nogle kedelige typer kan finde på at sælge falske Fanø Vesterland billetter er større.

Derfor har Syd- og Sønderjyllands Politi givet gode råd til, hvordan man undgår køb af falske billetter samt links til, hvad man gør, hvis uheldet er ude.

Er uheldet ude, og du har købt en falsk billet, skal du anmelde det til Syd- og Sønderjyllands Politi. Det kan du gøre via dette link: https://politi.dk/anmeld/it-relateret-oekonomisk-kriminalitet/svindel-ved-koeb-eller-leje-af-vare-eller-ydelse

 

 

Politiets råd

Køb kun billetter fra de officielle billetudbydere, når du skal på festival.

Køber du alligevel fra en privatperson, så tjek at samme navn figurerer på billetten, MobilePay-kontoen og f.eks. sælgers Facebook-profil.

Undgå selv at lave et opslag, hvor du søger billetter.

Hvis du har købt en billet fra en privatperson, men du har aldrig modtaget billetten, skal det også anmeldes. Det kan du gøre via dette link: https://politi.dk/anmeld/it-relateret-oekonomisk-kriminalitet/svindel-ved-koeb-af-vare

 

 

Ordensregler

Af hensyn til opretholdelse af ro, orden og publikums sikkerhed, har Fanø Vesterland fastsat følgende regler til overholdelse på festivalens områder:

Der er kun adgang på pladsen for betalende gæster med gyldig billet.

Der kan forekomme visitation af gæster ved indgangen til pladsen.

Personer, som fremstår utryghedsskabende i deres påklædning, afmærkning eller adfærd, får ikke adgang til pladsen.

Der kan kun købes alkohol af personer over 18 år. Bar personalet har pligt til at bede om ID-legitimation i alle tvivlstilfælde.
Det er ikke tilladt for voksne over 18 år at købe eller udlevere alkohol til unge under 18 år.

Det er ikke tilladt at medbringe eller indtage euforiserende stoffer under festivalen.

Alle former for vold eller trusler om vold mod service-, vagtpersonale eller øvrige gæster medfører øjeblikkelig politianmeldelse. Alle former for aggressiv adfærd er forbudt. Der skal udvises størst mulig hensyn til det øvrige publikum og til festivalens medarbejdere.

Vagtpersonalets anvisninger skal efterkommes.

Følgende må ikke medbringes: våben, dyr, drikkevarer der ikke er købt på Festivalen, flag, bannere eller bannerstænger, stole, fyrværkeri eller laserpenne.

Crowd surfing, stage diving og moshing er forbudt.

Overtrædelse af ovenstående kan medføre bortvisning.